Guldsmeden

OM TRINE TRIER & BÆRBART

I bærbart sælger jeg egne håndlavede smykker. Butikkens fokus er på eksklusivt og elegant smykkedesign, med et twist eller to. 

Tidligere husede lokalerne det prestigefyldte Galleri Metal, hvor dansk smykkekunst for alvor blev båret frem i lyset. Dén tradition bærer jeg videre på adressen, og derfor er der også fortsat smykkeudstillinger i bærbart.  

Da jeg var helt ung og søgte læreplads, gik min vej netop forbi her, 24 år senere blev lokalerne mine og her har jeg siden 2015 drevet butikken–stedet hedder bærbart.

Exner og Jensen

Rejsen startede i Nordjylland hos Bent Exner, hvor jeg fik min guldsmedeudddannelse. Hos ham lærte jeg, at en ring kun er for stor, hvis den ikke kan komme igennem døren!
Hans værksted lå så langt ude på landet, at der lå trolde og lygtemænd under buskene – så der var fart på cyklen de mørkevinterdage.. Exner har selvfølgelig præget mig meget, og jeg har stadig kunder, der kan genkende min læreplads i mine smykker.

København trak, og inden jeg uddannede mig videre på Institut for ædelmetal, oplevede jeg, hvordan en industriel produktion foregår. Det var hos Georg Jensen. Der lavede vi ofte 25 – 50 smykker på én gang – på akkord. Vi røg cigaretter og drak øl til formiddag og stemplede ud og ind, når vi gik. Tænk, at det ikke er længere tid siden.

Oprindeligt kommer jeg fra en stor familie i Hvide Sande, De sidste mange år har jeg boet på Christianshavn sammen med jazzguitarist Jesper Agesen og vores to sønner.
Når jeg ikke arbejder med smykker og administration af butikken, rydder jeg op, vasker tøj og spiser min mands lækre mad.

Curriculum Vitae

Udstillinger

“Smykker”, gruppeudstilling med Helle Bjerrum, Malene Kastalje og Trine Trier, Galleri Bærbart, 2018

“Efterfest”, gruppeudstilling, Rundetårn, 2018

New Amber, gruppeudstilling, Kaliningrad Regional Amber Museum, Kaliningrad 2017

New Amber, gruppeudstilling, Det Danske Kulturinstitut, Sankt Petersborg 2017

New Amber, gruppeudstilling, bærbart, København 2016

Revelation, Games of whisper, Grand Palais, Paris 2015

Hånden – Strand 3, Lene Wolters. gruppeudstilling, København 2015

Ring og æske lll, gruppeudstilling bærbart, 2015

585, Guldsmedelaugets jubilæums udstilling, 2015

Kvindeliv, gruppeudstilling, bærbart 2013

Smykker i dialog, gruppeudstilling, Koldinghus 2013

Museu da Casa Brasileira i São Paulo.Joias Contemporâneas: Brasile Dinamarca. 2012

Sex og tabu, chokerudstilling guldsmedemessen 2011

ÆGTESKABT, Dansk kunsthåndværk, Dina Vejling 2010

“Gradbøjning” Soloudstilling, Galerie Metal 2009

Kill your Darlings, Galerie Metal 2008

Gammelmosegaard, Nordjylland 2008

Grønlandsk Guld, Galerie Metal 2007 og 2008

Manøvregangen, Hvide sande: 2006

Galerie Metal, HC. Andersen år. 2005

Kunsthåndværkermarked, København: 2003/04/05/07/08

SOFA-messe, Chicago, USA: 2004

Officinet, København: 2004

”Fannys Venner”, Porsgrunn, Norge: 2004

Fiskeriets Hus, Hvide Sande: 2004

”Sagnet om Ringen”, Norge: 2003

Museet Ringen, Grenå: 2002

Kunstindustrimuseet København: 2002

Galleri Aurum, København: 2001

Kunstpavillonen, Aalborg: 1996

Ringkøbing Bank, Hvide Sande: 1995

Smykker solgt til

Statens kunstfond: Førstedamer 2012

Nationalbankens Kunstforening

Smykkesæt til HKH. Kronprinsesse Mette Marit. Dåb af skibet MS Fram. 2007

Broche til HKH. Kronprinsesse Mary. Indvielse af Anker Fjord Hospice. 2006.

Minksmykke til Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Hvide sande 75 års jubilæum 2006.

Lundbecks kunstforening: 2004

Statens Kunstfond: 2003

TDC’s kunstforening: 2003


Priser

Håndfuglen 2012 ”førstedamer”

Håndfuglen 2009 for “Anarkistens brilliantring”

Smukkeste bod Kunsthåndværkermarkedet 2003



Uddannelse

Institut for Ædelmetal: 1999 – 2002

Georg Jensen, København: 1998 – 1999

Bent Exner, Nordjylland: Lærling 1993 – 1997

Engelsholm Højskole 1992 – 1993

Ringkøbing Gymnasium 1987 – 1990.