Generelle oplysninger
Bærbart/Trine Trier
Nybrogade 26
1203 København K
CVR nr: 32817289
Telefon +4530229426
Email: mail@trinetrier.dk
Priser
Alle priser på hjemmesiden under menuen SMYKKER er vejledende. Er guldprisen netop steget eller faldet, vil prisen på et smykke, der bestilles ud fra hjemmesidens billeder, afspejle dette. Pris på perler og sten kan også variere afhængig af kvaliteten.
Undtaget er varerne i webshoppen, som sælges til den angivne pris.
Betaling
Ved specialopgaver betales et a conto-beløb ved bestilling, hvor du også modtager en kopi af ordresedlen.
Den resterende betaling falder ved afhentning af smykket.
I bærbart kan du betale med betalingskort som Dankort, Visa/Dankort, Euro/Mastercard og Visa/Elektron samt bankoverførsel. Alle priser i bærbart er angivet i Danske kroner og er inkluderet dansk moms.
Ved køb af smykker i shoppen, trækkes beløbet først ved afsendelse af smykket.
Bytte og refundering
Alle køb kan byttes til et andet smykke og/eller et gavekort indenfor 30 dage efter købet, kontakt bærbart hvis du har svært ved at holde fristen.
Julegaver kan byttes til og med 31. januar.
bærbart giver som udgangspunkt ikke penge tilbage, men tilbyder et gavekort i stedet, som kan anvendes til at få designet det smykke, du ønsker dig.
Der gives 14 dages fuld returret på varer købt i vores webshop.
Perioden regnes fra den dag hvor du modtager ordren. Kunden afholder udgiften ved returforsendelsen.
Specialdesignede smykker kan som udgangspunkt ikke leveres tilbage, da det er designet efter kundens ønsker. Hvis det er et smykke der i sit udtryk og størrelse, er egnet til salg i butikken, kan en særlig aftale indgås.
Gavekort kan ikke byttes til kontanter og er gyldige i 3 år fra udstedelsesdatoen.
Vælger du at bytte dit smykke, skal det være ubrugt. Du kan naturligvis prøve smykket på samme måde, som hvis du prøvede det i butikken.
Se mere om fortrydelsesret på forbruger- og konkurrencestyrelses hjemmeside: www.forbrugerombudsmanden.dk/hvad.gaelder/markedsfoeringsloven/webshopguide/kundens-fortrydelsesret
Forsendelse
Bærbart sender gerne smykker til hele Danmark og ud af landet. Smykket sendes som pakkepost eller registeret brev, hvilket gør det muligt at spore pakken.
Skulle pakken være beskadiget ved modtagelsen bedes du tage et billede af den inden du åbner pakken, for at kontrollere, om dets indhold også er beskadiget. Er det tilfældet, skal du anmelde det til Postnord (dvs. i nærmeste postbutik/posthus) med det samme, eller senest 2 dage efter modtagelsen og returnere varen til os efterfølgende.
bærbart er ikke ansvarlig for varer, der er beskadiget under transporten. Smykket pakkes varsomt ind, så risikoen for fragtskader minimeres optimalt.
Alle smykker leveres i æske.
bærbart bestræber sig på hurtig levering. En ordre i shoppen skal helst afsendes senest 3 hverdage efter ordren er modtaget. Ellers vil du modtage besked. I forbindelse med højtider og helligdage må der påregnes længere leveringstid. Skulle der opstå forsinkelser kan bærbart ikke drages til ansvar.
Reparation
bærbart hæfter ikke hvis dine egne sten lider overlast under reparation. Hvis uheldet er ude, vil bærbart arbejde på at finde en erstatning, som vil blive tilføjet den endelige regning. Skulle dette ske vil du blive kontaktet og sammen vil vi finde en løsning.
Brug af egne ædelsten
bærbart genbruger meget gerne stenene fra dine gamle smykker – eller løse sten, som du selv medbringer. I dette tilfælde fralægger bærbart sig ansvaret for, om dine egne sten lider overlast under arbejdet. Sker dette, gør naturligvis vores bedste for at finde en passende erstatning, som vil blive tilføjet den endelige regning.
Reklamationer
Alle smykker er omfattet af købelovens regler om 24 måneders reklamationsret. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved varen, som er opstået inden 24 måneder efter købet. Det betyder, at du enten kan få smykket repareret, ombyttet til et gavekort eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Reklamationsretten dækker ikke, når fejl, skader eller slitage opstår på grund af forkert brug, manglende vedligeholdelse eller almindeligt slid.
Ved reklamation, fejl eller mangler kontakt venligst bærbart på telefon +45 30229426 eller mail: mail@trinetrier.dk
Ved returnering, reklamationer og benyttelse af fortrydelsesretten, skal varen sendes til:
bærbart
Trine Trier
Nybrogade 26
1203 København K
Der modtages ikke forsendelser pr. efterkrav.
Klagemuligheder
En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.
Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus.
Link: Klageportal for Nævnenes Hus